Verden er så foranderlig. Om lidt flytter jeg igen mine møbler, mine kasser med ting og ikke mindst Philip og jeg selv. Jeg flytter os til et sted, der forhåbentligt er bedre. Et sted, hvor der forhåbentlig ligger en tryg hverdag, glæde og en masse gode oplevelser og venter på os. Vi trænger til ro, varme, glæde og gode rammer.

Her diskuteres ganske alvorlige emner. Vi er tæt på. Jeg er bekymret for, om økonomien og psyken kan holde til det. Det vil kræve store forandringer… Vi er tæt på, og nu begynder mine tanker for alvor at rumle.

Hvor er det bare typisk!

Jeg er et håbløst B-menneske. Sådan føler jeg det selv, når klokken bliver over 8, før jeg kommer ud af dynerne.

Om aftenen lægger jeg planer for, at “i morgen vil jeg stå tidligt op…”, og hver morgen finder jeg undskyldninger for lige at tage en halv time mere, som så ofte efterfølges af “…en halv time mere…”.

Egentlig nyder jeg at komme tidligt op. Holder af at dagen føles længere og at tankerne virker mere friske. Holder af at min formiddag kan bruges fornuftigt og af at Philip kan nå at lege nogle timer, før han bliver søvnig og pyldret og snart skal hen og sove igen. Det giver i det hele taget dagen en bedre rytme, når jeg kommer tidligt igang.

Jeg ved, at jeg burde se at komme op, men bliver alligevel liggende, – med dårlig samvittighed overfor mig selv… At have fået en lille dreng, der også nyder at putte om morgenen, det gør det ikke meget lettere…

I dag er han bare helt umulig at få til at sove formiddagslur. Han er træt nok, måske nærmere overtræt. Det er hårdt. Føler, at al for meget af min tid går med at forsøge at få ham til at falde til ro. Lige nu ligger han på maven inde i sin seng. Har siddet ved ham længe, men han roder rundt og kan slet ikke finde ro. Har ligget med ham længe, prøvet at slappe af, – uden at jeg selv skulle falde i søvn (Det sker også af og til…).

Mine ører hænger henne i døråbningen ind til ham. For det meste er jeg hos ham, når han skal sove, men ikke når han bliver ved og ved og ved… Så vidt mulig vil jeg helst ikke, at han kommer ud af soveværelset før han har sovet. For lærer han så ikke blot, at brokker man sig længe nok, så får man alligevel lov at komme op… Jeg ved det ikke, ved ikke hvor meget han opfatter på den måde endnu, – 8 måneder gammel.

Var vist selv lige sådan som barn… :O)

Havde besøg af ny sundhedsplejerske i går. Hun virker rigtig sød, og her er flere tilbud i kommunen for at komme lidt ud og møde andre forældre: 2 forskellige legestuer og en forældre café. Det lyder rart, det kunne være godt ikke at gro helt fast herude i skoven, og måske endda få kontakt til andre familier med små børn.

Hun spurgte til, om jeg var interesseret i at komme i en ny mødregruppe, men nej… Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det er noget sent, og at når der er andre tilbud, så vil jeg hellere prøve dem, og så se, om jeg måske også via nettet (fx netbaby) kan få kontakt til flere i området, der har børn på alder med Philip, for lidt sjovt kunne det da være at have nogen at mødes med…

Hun lavede boel-prøven på Philip, og alt var fint

Sidst blev han målt og vejet: 74 cm og 8,5 kg

Først på eftermiddagen gik John i haven, mens vi andre var ude at gå en tur. Havde håbet på, at Philip kunne falde lidt i søvn, men… nej. De tre store fik leget ved (og i…) bækken og på en stor sten vi kommer forbi på vores “runde”. Hyggeligt. Det vil sige indtil Isabella blev fornærmet over at blive irettesat over at stå og stikke benene ud mod forbikørende biler. Et stykke af vejen går vi langs en noget befærdet vej. Ej, vildt befærdet er den ikke, men alligevel ubehageligt, fordi det føles som om der ikke helt er plads nok, og fordi vejen slår nogle sving, så bilerne har dårligt udsyn, – uden at sætte farten videre ned af den grund…

Philip brummer henne på gulvet, han er blevet god til at komme omkring. Isabella og Victor ser film. Lea er med John i haven. Og jeg sidder og overvejer, om det er for tidligt at begynde på lidt aftensmad. Så egentlig er det vel en ret almindelig lørdag…

Der sker så mange underlige ting indeni mit hoved lige for tiden… Nok især fordi John og jeg har det rigtig dejligt sammen. Føler mig på engang som nyforelsket, og har samtidig plads til mange andre ting, – plads til mange andre mennesker… Forstår du?

Er bl.a. begyndt at tænke på jul. I år skal de store være hos os. Min mor har spurgt lidt til, om vi så skal være “alene”… Jeg ved ikke, om det er et underliggende: “Inviterer du os med…?” og har ikke villet spørge uden at tale med John først. Og det har vi så ikke lige fået talt om endnu. Kommer nok… Stadig kun august…

Har allerede aftalt med min mor, at vi i hvert fald skal være sammen næste jul…….!!! Så det ikke bliver i fuld fart hvert andet år og helt stille de andre. Synes, at det er dejligt at samles i julen.

Sidste jul, var vi “kun” John og mig. Vi turde ikke rejse væk fra Haderslev, for hvis nu… Vi havde en dejlig jul, men nu har vi et lille barn, nu er det ekstra sjovt at være lidt flere, gøre lidt mere ud af det. Jul bliver nok aldrig helt det samme igen… Nu er vi flere… næsten mange Dejligt!

Yngste bonusbarn fylder 5 om lidt. Hun er ikke hos os den weekend, så hvad skal hun have? Hvordan skal hun fejres? “Det bestemmer du” siger John. Og min hjerne knager, vil gerne gøre det godt, men vil heller ikke overforkæle (skrue forventningerne op i en endeløs skrue), de er tre, det skal være i faste rammer, så de ved, hvad der kan forventes, – så det ikke er så tilfældigt, som det har været til nu…

Måske skulle hun have lidt med hjem at pakke op på dagen, og så have lidt nyt til værelset. Som ikke bliver pakket ind til gave, – så det er hendes, men “hører til her”… Der trænger til lidt udskiftning på værelset…

Hvad giver man en pige, der fylder fem…? Hvad gør lykke…?

Så fandt han ud af at møve sig frem over gulvet. Han fører hænderne frem foran sig og trækker dernæst kroppen med. Han er en varm lille dreng og får en del af tiden lov at ligge uden strømper, så fødderne også kan hjælpe lidt med

Første gang det lykkedes ham, var nu forleden: 5. september.

Nu har vi så legetøj liggende spredt over gulvet.

På engang så stor… og dog stadig så lille…! Heldigvis.

Nyder, at det også giver mig en smule mere bevægelsesfrihed, – selvom jeg stadig ikke skal forsvinde for langt væk, før han bliver utilfreds og begynder at “pive”…

Philip ligger henne på sengen og roder rundt. Egentlig burde han sove middagslur endnu, men det er svært at få til at fungere i en campingvogn, – desværre.

Har fået vasket to maskiner tøj og taget opvasken, det tog knap 4 timer og kostede os over 100 kr! Så nu gider jeg ikke at være mere huslig lige nu… Mangler stadig at få sat de rene ting på plads i skabene, men det må vente lidt. Gider ikke… Må have mig lidt frokost, før jeg går helt kold. Har ammet Philip, og det tager en pæn del energi så godt som han efterhånden tager fra!

Himlen er blevet overskyet, men luften er stadig lun. Det var bedre i går, hvor solen skinnede hele dagen, fra en næsten skyfri himmel, men dette her kan da også gå. Mon det holder, eller skal vi igen til at have regn? Selvom jeg sidder inde i vognen og skriver lige nu, og ikke har de vilde planer om at komme ud, så er det alligevel rart at døren kan stå åben ud til forteltet og at teltet kan stå åben så der kan komme frisk luft ind, – og så pladsens mange lyde også slipper herind.

Gik en tur på legepladsen med Philip, mens tøjet snurrede i maskinerne. Satte mig på en gynge med ham. Han grinede højt og hyggede sig, men blev lidt bekymret, hvis han ikke lige kunne få fat i gyngen, eller hvis jeg satte fra, for at give os lidt mere fart. Jo, en gynge må han have den lille Forsigtig Philip!