Jeg ved slet ikke, hvad jeg vil… Det er, som står jeg i et vadested, uanset hvad vej jeg går, så synes vandet at være dybt eller med stærk strøm…

Mavesyren gnaver. Madlede. Måske de mange tanker i sig selv.

Hvorfor er det blevet sådan?

Det ene Piet Hein citat vælter ind i mit hoved efter det andet…

“Den der aldrig lever nu, lever aldrig, hvad gør du?”

“Husk at elske mens du tør det, husk at leve mens du gør det”

“Det er naivt at tro, at dette liv kan leves, hvis man ikke er naiv”.

osv…

Vild med Piet Hein

Hvad koster en kolonihave egentlig? Hvad er der er udgifter? Hvor handles de? Er der flere størrelser? Er der bestemte krav?

Går og drømmer lidt, og drømme skal jo have lidt at leve af… Så kom endelig med en masse gode kommentarer

Jeg er et håbløst B-menneske. Sådan føler jeg det selv, når klokken bliver over 8, før jeg kommer ud af dynerne.

Om aftenen lægger jeg planer for, at “i morgen vil jeg stå tidligt op…”, og hver morgen finder jeg undskyldninger for lige at tage en halv time mere, som så ofte efterfølges af “…en halv time mere…”.

Egentlig nyder jeg at komme tidligt op. Holder af at dagen føles længere og at tankerne virker mere friske. Holder af at min formiddag kan bruges fornuftigt og af at Philip kan nå at lege nogle timer, før han bliver søvnig og pyldret og snart skal hen og sove igen. Det giver i det hele taget dagen en bedre rytme, når jeg kommer tidligt igang.

Jeg ved, at jeg burde se at komme op, men bliver alligevel liggende, – med dårlig samvittighed overfor mig selv… At have fået en lille dreng, der også nyder at putte om morgenen, det gør det ikke meget lettere…

Min moster har (3. forsøg) bestået sin køreprøve. Hun dumpede på at være “overforsigtig”, anden gang fik hun så samme køresagkyndig og gik helt i baglås. Lidt sharmanisme og nu er hun kørende, – bogstavelig talt…

Tillykke til min moster - hun er da for sej!

Gumler et stykke chokolade og tænker over, om dette… sharman…nisme(?), mon også kan hjælpe på min eksamensangst. Jeg går i store buer uden om alt, hvad der kunne minde om eksamen. Måske er det netop det, der har afholdt mig fra at tage en uddannelse… har heller ikke taget kørekort, bare tanken om eksamen…

Jeg tør ikke… Lyder åndssvagt, som en RIGTIG dårlig undskyldning, men jeg kan virkelig have en følelse af at “ryste indeni” næsten blot ved tanken om, at skulle præstere noget, som siden skal bedømmes af andre. Og ja, jeg har prøvet et kursus, hvor vi skulle bearbejde den følelse og nervøsitet, – det bed bare ikke på mig. Vist heller ikke på mange af de andre, – måske var det bare et krav “ovenfra” om at de gymnasiale uddannelser skulle afholde sådanne kurser.

Men hvad kan så hjælpe…!
Sharmanisme… hmm… måske det burde undersøges?

Havde besøg af ny sundhedsplejerske i går. Hun virker rigtig sød, og her er flere tilbud i kommunen for at komme lidt ud og møde andre forældre: 2 forskellige legestuer og en forældre café. Det lyder rart, det kunne være godt ikke at gro helt fast herude i skoven, og måske endda få kontakt til andre familier med små børn.

Hun spurgte til, om jeg var interesseret i at komme i en ny mødregruppe, men nej… Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det er noget sent, og at når der er andre tilbud, så vil jeg hellere prøve dem, og så se, om jeg måske også via nettet (fx netbaby) kan få kontakt til flere i området, der har børn på alder med Philip, for lidt sjovt kunne det da være at have nogen at mødes med…

Hun lavede boel-prøven på Philip, og alt var fint

Sidst blev han målt og vejet: 74 cm og 8,5 kg

Har læst Jane Aamunds “Vesten for måne”. Troede ellers, at hun var sådan en ugeblads-bla-bla-forfatter… der havde været lidt heldig med en enkelt bog. Har nemlig læst “Klikevals-trilogien” tidligere. Men føler mig nu noget klogere. Hun skriver godt og med god humor. Har siddet og klukket ved mig selv flere gange, – og andre gange siddet med tårer i øjnene…

Nu er jeg så igang med hendes: “Den grønne port”… Nyder at læse, det er efterhånden flere år siden, at jeg ellers sidst har læst en bog, sådan bare for at læse, bare for at blive underholdt. Egentlig lånte jeg “Vesten for måne” i sidste uge, bare for at komme lidt igang. Havde en følelse af, at være begyndt at læse frygtelig langsomt, måtte igang. Læste faktisk først en børnebog, sidste del af en serie af Helena Dahlbäk, for at komme lidt i gang. Nu er læsehastigheden ved at være fornuftig igen, og jeg nyder at glide hen i en verden, hvor billederne bliver i mine tanker, ved hjælp af forfatterens ord. 

Har en idé om, at jeg gerne selv vil igang med at skrive. Har tidligere skrevet en del. Nu må vi se, hvad det kan blive til. Har lånt Finn Dreibeks bog: “Forfatterhåndbogen – børnebøger”. Kunne godt tænke mig at skrive et eller andet for “de store”, ja måske også noget Philip kunne have glæde af sidenhen… Senere har jeg så ideen om at skrive om min egen familie. Holder af at læse slægtsromaner og erindringer, – som nu Jane Aamunds. Kan godt lide at læse om “virkeligheden”, noget der er sket “rigtigt”… Så hvorfor ikke forsøge en smule selv, kan vel altid få samling på lidt af familiens gode historier.

Man taler om, hvor vigtigt det er at lære, at sige fra…

Jeg burde nok nærmere lære, hvordan man siger til…

Kender du det..?

Flere tunge skyer driver ind over campingpladsen. Ville egentlig gerne lidt ud, – det er lidt klaustofobisk at være en hel dag i en campingvogn!! Philip sover endnu… Vil ikke vække ham, han har brug for at sove. Åbner vinduet på klem, en smule frisk luft skal vi have ind, her er næsten ikke til at trække vejret.

Gad vist, hvordan pladsen ser ud henomkring 1. september, hvor vi tager nordpå igen. Der er sikkert ikke mange tilbage. Ikke at her er mange nu, men det er okay. Her er vel omkring 20 vogne, måske lidt mere.

Denne sommer har i det hele taget været lidt tung. Flytning, dårligt vejr, økonomi i venteposition og huset fuldt af børn der allerede havde haft knap en måneds sommerferie, før de kom hos os.

Ej! Nu regner det igen! Havde ellers tænkt på, at sætte Philip i klapvognen og komme lidt af sted. Måske gør jeg det alligevel. Må have noget luft… Han er vist også ved at vågne, den lille gut. Der ligger og sover midt på sengen, med sit legetøj og et par bamser omkring sig. Nu er øjnene åbne. Så er det om at komme ud, – også selvom det regner… Vi dør nok ikke af en smule vand.