Browsing the archives for the Min familie category.

Præstation & Sharmanisme

Mig, Min familie

Min moster har (3. forsøg) bestået sin køreprøve. Hun dumpede på at være “overforsigtig”, anden gang fik hun så samme køresagkyndig og gik helt i baglås. Lidt sharmanisme og nu er hun kørende, – bogstavelig talt…

Tillykke til min moster - hun er da for sej!

Gumler et stykke chokolade og tænker over, om dette… sharman…nisme(?), mon også kan hjælpe på min eksamensangst. Jeg går i store buer uden om alt, hvad der kunne minde om eksamen. Måske er det netop det, der har afholdt mig fra at tage en uddannelse… har heller ikke taget kørekort, bare tanken om eksamen…

Jeg tør ikke… Lyder åndssvagt, som en RIGTIG dårlig undskyldning, men jeg kan virkelig have en følelse af at “ryste indeni” næsten blot ved tanken om, at skulle præstere noget, som siden skal bedømmes af andre. Og ja, jeg har prøvet et kursus, hvor vi skulle bearbejde den følelse og nervøsitet, – det bed bare ikke på mig. Vist heller ikke på mange af de andre, – måske var det bare et krav “ovenfra” om at de gymnasiale uddannelser skulle afholde sådanne kurser.

Men hvad kan så hjælpe…!
Sharmanisme… hmm… måske det burde undersøges?

2 Comments

Almindelig lørdag

Hjemme hos os, Min familie

Først på eftermiddagen gik John i haven, mens vi andre var ude at gå en tur. Havde håbet på, at Philip kunne falde lidt i søvn, men… nej. De tre store fik leget ved (og i…) bækken og på en stor sten vi kommer forbi på vores “runde”. Hyggeligt. Det vil sige indtil Isabella blev fornærmet over at blive irettesat over at stå og stikke benene ud mod forbikørende biler. Et stykke af vejen går vi langs en noget befærdet vej. Ej, vildt befærdet er den ikke, men alligevel ubehageligt, fordi det føles som om der ikke helt er plads nok, og fordi vejen slår nogle sving, så bilerne har dårligt udsyn, – uden at sætte farten videre ned af den grund…

 

Philip brummer henne på gulvet, han er blevet god til at komme omkring. Isabella og Victor ser film. Lea er med John i haven. Og jeg sidder og overvejer, om det er for tidligt at begynde på lidt aftensmad. Så egentlig er det vel en ret almindelig lørdag…

No Comments

Jul 2005 forude – et sted…

Hjemme hos os, Min familie

Der sker så mange underlige ting indeni mit hoved lige for tiden… Nok især fordi John og jeg har det rigtig dejligt sammen. Føler mig på engang som nyforelsket, og har samtidig plads til mange andre ting, – plads til mange andre mennesker… Forstår du?

Er bl.a. begyndt at tænke på jul. I år skal de store være hos os. Min mor har spurgt lidt til, om vi så skal være “alene”… Jeg ved ikke, om det er et underliggende: “Inviterer du os med…?” og har ikke villet spørge uden at tale med John først. Og det har vi så ikke lige fået talt om endnu. Kommer nok… Stadig kun august…

Har allerede aftalt med min mor, at vi i hvert fald skal være sammen næste jul…….!!! Så det ikke bliver i fuld fart hvert andet år og helt stille de andre. Synes, at det er dejligt at samles i julen.

Sidste jul, var vi “kun” John og mig. Vi turde ikke rejse væk fra Haderslev, for hvis nu… Vi havde en dejlig jul, men nu har vi et lille barn, nu er det ekstra sjovt at være lidt flere, gøre lidt mere ud af det. Jul bliver nok aldrig helt det samme igen… Nu er vi flere… næsten mange ;) Dejligt!

No Comments