Browsing the archives for the Omkring os category.

Sutten ud i døbefonden

Omkring os, begivenheder

I dag er det super godt vejr. Folk tøffer omkring i kort tøj og sidder i deres fortelte med det meste af siderne rullet ned. Her i vognen er der også pænt hedt, selvom vinduer og døre står åbne på skyggesiden og der er rullet ned på den side der vender mod solen.

Var til barnedåb hos Philips fætter, på Sjælland, i går. En rigtig fin dåb, hvor dåbsbarnet brillierede ved at spytte sutten ned i døbefonden… God mad, hyggeligt selskab, – bare helt perfekt. Ja, alt perfekt, bortset fra at turen frem og tilbage var lang (og dyr).
Philip er vild med sin lille fætter, og da de blev holdt op, så de kunne nå hinanden, havde de rigitg travlt med at mærke på den anden, – ae og stikke fingre i øjnene etc. De savlede begge to og John tog et stykke papir og tørrede Philip om munden. Bagefter gik der lidt, de små krammede igen, hvorefter Philip tog papiret fra bordet og “tørrede” Nicki “om munden”…

Vil ud at gå, for ud skal man i sådan et vejr, – navnlig når det har været regnvejr så længe!

No Comments