I dag fyldte han 4 år. Der var et væld af gaver på spisebordet i stuen, – “Lego City”-lufthavn, bøger, walkie-talkies, Turtles, hovedtelefoner osv.
Den gave der, i første omgang, fik størst opmærksomhed, var et hus i pap, så stort, at han selv kan kravle ind i det. Jeg smilede lidt, for prisen udgjorde kun en brøkdel af, hvad den største gave havde kostet. Det gør ingenting, det er ikke dét der er vigtigt, når man fylder 4.
Mon ikke vi får sat huset sammen i morgen, når her dufter af nybagte boller og kager til børnehaven…

“Hvor gammel bliver du i dag?” spurgte jeg, da vi tog hinanden i hånden for at gå ned ad trappen.
“Øh øh øh øh… FIRE år…” svarede han.
“..Og o’s’ tre år…!” kom det lidt efter.

Man ved hvad man har…