Verden er så foranderlig. Om lidt flytter jeg igen mine møbler, mine kasser med ting og ikke mindst Philip og jeg selv. Jeg flytter os til et sted, der forhåbentligt er bedre. Et sted, hvor der forhåbentlig ligger en tryg hverdag, glæde og en masse gode oplevelser og venter på os. Vi trænger til ro, varme, glæde og gode rammer.

Her diskuteres ganske alvorlige emner. Vi er tæt på. Jeg er bekymret for, om økonomien og psyken kan holde til det. Det vil kræve store forandringer… Vi er tæt på, og nu begynder mine tanker for alvor at rumle.

Hvor er det bare typisk!