Her diskuteres ganske alvorlige emner. Vi er tæt på. Jeg er bekymret for, om økonomien og psyken kan holde til det. Det vil kræve store forandringer… Vi er tæt på, og nu begynder mine tanker for alvor at rumle.

Hvor er det bare typisk!

Det er den sidste aften før ungerne igen skal hjem til deres mor, efter at de nu har været her i tre uger. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det på en gang lidt vemodigt og noget befriende… Vi trænger til lidt ro nu. Sommerferie får vi ikke “alene” i år, – os tre, Philip, John og jeg. For John har tre ugers ferie, og vi har ungerne i tre uger. Så nu er det i gang igen.

Jeg har læst godnathistorie for dem og pakket deres tasker. Det bliver helt underligt at skulle undvære dem efter så lang tid. Men trænger nu også til lidt ro igen. Og de trænger til at komme tilbage til skole og børnehave, ligesom alle andre børn gør lige nu…

I morgen formiddag kører vi dem til Nordjylland. Så er ferien slut. Mandag begynder de på skole og John begynder på arbejde. Han har endnu en lille måned tilbage på sit “gamle” job, så er det slut. Han gider ikke den måned, og jeg forstår ham godt… Det er som om vi ikke rigtig er flyttet, før den måned er “veloverstået”.
Philip og jeg tager med til Sønderborg. Har ikke lyst til at blive alene tilbage i huset, så vi tager på camping, så John kan cykle frem og tilbage til sit job.
Vores hverdag skal også til at finde en rytme igen, – vores egen lille trummerum.