I dag var vi så i børnehave, Philip og jeg. Fødselsdagen skulle fejres, og jeg havde forklaret drengen, at når man har fødselsdag skal de andre også forkæles. Det vendte ham væk fra forventninger om gaver, og gjorde det rigtig sjovt at skulle overraske legekammeraterne, “Gutterne”.

Menuen stod på:

• Smurte boller med lys og mørk pålægschokolade.
• Kakaomælk.
• Chokoladekage med glasur, vingummibamser og små racerbiler med lys.
• Chokoladekage fra bageren, – fordi den ene hjemmebagte kage kolapsede…
• Mariekiks.

Det var et hit. De store drenge spiste 2 boller med chokolade og drak al den kakaomælk de kunne hælde i sig, de mindste var ikke helt så hurtige, men havde til gengæld større glæde af kagen, da den kom på bordet.

Børnehaven kvitterede med fødselsdagssang og en fin gave, – et håndklæde, hvor hvert barn havde sat et håndaftryk, – også Philip, der havde bestilt en elefant, så den skønne pædagog havde siddet og hjulpet ham med at male en lille snabel på figuren på hans hånd.

En dejlig dag. Ved middagstid var vi trætte, ryddede op, ønskede god weekend og traskede ind mod byen.

I dag fyldte han 4 år. Der var et væld af gaver på spisebordet i stuen, – “Lego City”-lufthavn, bøger, walkie-talkies, Turtles, hovedtelefoner osv.
Den gave der, i første omgang, fik størst opmærksomhed, var et hus i pap, så stort, at han selv kan kravle ind i det. Jeg smilede lidt, for prisen udgjorde kun en brøkdel af, hvad den største gave havde kostet. Det gør ingenting, det er ikke dét der er vigtigt, når man fylder 4.
Mon ikke vi får sat huset sammen i morgen, når her dufter af nybagte boller og kager til børnehaven…

“Hvor gammel bliver du i dag?” spurgte jeg, da vi tog hinanden i hånden for at gå ned ad trappen.
“Øh øh øh øh… FIRE år…” svarede han.
“..Og o’s’ tre år…!” kom det lidt efter.

Man ved hvad man har…

Philip har flere gange taget et enkelt eller 1½ skridt selv, men har så sat sig på rumpen (godt at have ble på, så det ikke gør ondt, når man bumser ned på gulvet). Han går meget rundt ved, og med…, vores møbler, som bliver skubbet i fuld fart hen over gulvet. Og vil meget gerne trave rundt i huset hånd i hånd med Mor eller Far.

I går da min mor kom, blev han så ivrig, da vi satte ham ned på gulvet, at han trampede tre skridt, før han opdagede, at han ikke holdt i hånd og bumpede ned. Så det kan vel næsten siges, at Philips første skridt bleve taget:

Tirsdag den 24. januar 2006

Tænk, snart kan han selv spankulere omkring. Det bliver dejligt for den lille purk, og knæene bliver vel knapt så slidte. Bortset fra at der vel stadig skal leges med biler o.lign…

Han er blevet hel god til at putte sine små Fischer Price figurer op i bilerne og køre rundt med dem.

…en “opdatering”:

• Philip har kravlet siden starten af december.
• Han rejser sig ofte og stavrer rundt med god støtte af alt lige fra sin “baby-rollator” til møbler han skubber rundt eller bare bevæger sig langs.
• Han er vild med kiks og rosiner, – og frugtmos.
• Efterhånden har han vænnet sig til den mad vi andre spiser. Kartoffelmos og frikadeller er et hit, men andet glider også ned.
• Han er begyndt at pege. (lige nu på Palle Gris i børnetimen…).
• Ord og lyde har fået en anden betydning, om end han ikke bruger ordene selv endnu, – andet end ” ‘ej ‘ej” (hej hej)…
• Fagterne er også begyndt at komme med. “Hvor stor er Philip…?” armene op i vejret, – og det er jo helt fantastisk, når man kan lokke hele familien til at sidde og flagre med armene i vejret.
• Han nynner, skubber biler (ret nyt), piller, dimser, tømmer, – og putter efterhånden også tingene tilbage igen (nogen af dem i hvert fald…)
• Bøger er stadig et stort hit! – Han kan finde bamse på hver side i “Den lille månebjørn”.
• Han kommer selv med sine indesko. Tilgengæld skriger han som en stukken gris, når han skal have skiftet ble.
• Han leger med maden og får størstedelen puttet i munden. En ske kan han også bruge med lidt hjælp, men for det meste “gider” han ikke, – men mon ikke det kommer.
• Antal tænder = 0, – men vi regner med, at der er håb endnu…

Alt i alt er der bare FULD fart på vores lille guldklump! Der sker simpelthen så meget lige nu.

Efter at have kunnet “kryble”, som sundhedsplejersken kalder det, siden starten af september, har Philip nu fået fat i det med at kravle, som om han godt kan se, at der er “muligheder” i at komme op på alle fire. Stadig lidt tøvende, stadig lægger han sig ned på maven og møver af sted, når det skal gå stærkt, men det varer jo nok ikke længe…

I dag er han bare helt umulig at få til at sove formiddagslur. Han er træt nok, måske nærmere overtræt. Det er hårdt. Føler, at al for meget af min tid går med at forsøge at få ham til at falde til ro. Lige nu ligger han på maven inde i sin seng. Har siddet ved ham længe, men han roder rundt og kan slet ikke finde ro. Har ligget med ham længe, prøvet at slappe af, – uden at jeg selv skulle falde i søvn (Det sker også af og til…).

Mine ører hænger henne i døråbningen ind til ham. For det meste er jeg hos ham, når han skal sove, men ikke når han bliver ved og ved og ved… Så vidt mulig vil jeg helst ikke, at han kommer ud af soveværelset før han har sovet. For lærer han så ikke blot, at brokker man sig længe nok, så får man alligevel lov at komme op… Jeg ved det ikke, ved ikke hvor meget han opfatter på den måde endnu, – 8 måneder gammel.

Var vist selv lige sådan som barn… :O)

Havde besøg af ny sundhedsplejerske i går. Hun virker rigtig sød, og her er flere tilbud i kommunen for at komme lidt ud og møde andre forældre: 2 forskellige legestuer og en forældre café. Det lyder rart, det kunne være godt ikke at gro helt fast herude i skoven, og måske endda få kontakt til andre familier med små børn.

Hun spurgte til, om jeg var interesseret i at komme i en ny mødregruppe, men nej… Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det er noget sent, og at når der er andre tilbud, så vil jeg hellere prøve dem, og så se, om jeg måske også via nettet (fx netbaby) kan få kontakt til flere i området, der har børn på alder med Philip, for lidt sjovt kunne det da være at have nogen at mødes med…

Hun lavede boel-prøven på Philip, og alt var fint

Sidst blev han målt og vejet: 74 cm og 8,5 kg

Så fandt han ud af at møve sig frem over gulvet. Han fører hænderne frem foran sig og trækker dernæst kroppen med. Han er en varm lille dreng og får en del af tiden lov at ligge uden strømper, så fødderne også kan hjælpe lidt med

Første gang det lykkedes ham, var nu forleden: 5. september.

Nu har vi så legetøj liggende spredt over gulvet.

På engang så stor… og dog stadig så lille…! Heldigvis.

Nyder, at det også giver mig en smule mere bevægelsesfrihed, – selvom jeg stadig ikke skal forsvinde for langt væk, før han bliver utilfreds og begynder at “pive”…

Philip ligger henne på sengen og roder rundt. Egentlig burde han sove middagslur endnu, men det er svært at få til at fungere i en campingvogn, – desværre.

Har fået vasket to maskiner tøj og taget opvasken, det tog knap 4 timer og kostede os over 100 kr! Så nu gider jeg ikke at være mere huslig lige nu… Mangler stadig at få sat de rene ting på plads i skabene, men det må vente lidt. Gider ikke… Må have mig lidt frokost, før jeg går helt kold. Har ammet Philip, og det tager en pæn del energi så godt som han efterhånden tager fra!

Himlen er blevet overskyet, men luften er stadig lun. Det var bedre i går, hvor solen skinnede hele dagen, fra en næsten skyfri himmel, men dette her kan da også gå. Mon det holder, eller skal vi igen til at have regn? Selvom jeg sidder inde i vognen og skriver lige nu, og ikke har de vilde planer om at komme ud, så er det alligevel rart at døren kan stå åben ud til forteltet og at teltet kan stå åben så der kan komme frisk luft ind, – og så pladsens mange lyde også slipper herind.

Gik en tur på legepladsen med Philip, mens tøjet snurrede i maskinerne. Satte mig på en gynge med ham. Han grinede højt og hyggede sig, men blev lidt bekymret, hvis han ikke lige kunne få fat i gyngen, eller hvis jeg satte fra, for at give os lidt mere fart. Jo, en gynge må han have den lille Forsigtig Philip!

Flere tunge skyer driver ind over campingpladsen. Ville egentlig gerne lidt ud, – det er lidt klaustofobisk at være en hel dag i en campingvogn!! Philip sover endnu… Vil ikke vække ham, han har brug for at sove. Åbner vinduet på klem, en smule frisk luft skal vi have ind, her er næsten ikke til at trække vejret.

Gad vist, hvordan pladsen ser ud henomkring 1. september, hvor vi tager nordpå igen. Der er sikkert ikke mange tilbage. Ikke at her er mange nu, men det er okay. Her er vel omkring 20 vogne, måske lidt mere.

Denne sommer har i det hele taget været lidt tung. Flytning, dårligt vejr, økonomi i venteposition og huset fuldt af børn der allerede havde haft knap en måneds sommerferie, før de kom hos os.

Ej! Nu regner det igen! Havde ellers tænkt på, at sætte Philip i klapvognen og komme lidt af sted. Måske gør jeg det alligevel. Må have noget luft… Han er vist også ved at vågne, den lille gut. Der ligger og sover midt på sengen, med sit legetøj og et par bamser omkring sig. Nu er øjnene åbne. Så er det om at komme ud, – også selvom det regner… Vi dør nok ikke af en smule vand.